
Pædagogmedhjælper
Pia brænder for natur og udeliv
”Jeg har været spejder i 25 år, og jeg er artsnørd. Jeg elsker at kunne sætte navn på alting. Alle toårige kan kende forskel på en traktor og en ambulance. Jeg lærer dem også at kende forskel på en krage og en due. For der er mere at se derude end legetøj. Verden er større.”
Pia har taget initiativ til, at naturen kommer med ind i alt, vi laver. Står der sprog på planen, tager hun en fuglefigur frem og sætter ord på fjer, klør og næb. På samme måde kan du tage din interesse og dele den med børnene.






